Afdelingsleder søges til Rusmiddelcenter Middelfart for faglig ledelse og udvikling

dato

– med blik for faglig retning, relationel ledelse og bæredygtig udvikling

Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt rusmiddelområde, hvor vi arbejder målrettet med borgernes mulighed for et værdigt og selvstændigt liv? Og kan du lede med både tydelig retning, nærvær og inddragende dialog?

Så har du nu muligheden for at blive afdelingsleder i Rusmiddelcenter Middelfart.

Om os
Rusmiddelcenter Middelfart er en del af socialområdet i Middelfart Kommune. Rusmiddelcenter Middelfart er organiseret i Center for Socialpsykiatri, Rehabilitering og Rusmiddelbehandling (CSRR). Vi arbejder ud fra strategien Her Hos Os med en klar beskrevet kerneopgave:

”At sikre borgerne i målgruppen et værdigt liv ved dels at fremme deres mulighed for at klare sig selv, dels at yde dem støtte på områder, som er særligt afgørende for den enkeltes livskvalitet”.

Vi er kendetegnet ved høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og en praksis, hvor vi omsætter værdier til konkret handling i mødet med borgerne.

Arbejdet på rusmiddelområdet er præget af komplekse problemstillinger og kræver en ledelse, der kan navigere i krydspres mellem faglighed, borgerbehov, lovgivning og samarbejde på tværs af sektorer.

Stillingen
Som afdelingsleder får du det overordnede ansvar for drift, faglig retning og udvikling af rusmiddelindsatsen. Du bliver en central aktør i samarbejdet internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere.

Stillingen rummer både klassiske ledelsesopgaver og en vigtig opgave i at fastholde og videreudvikle en tydelig faglig retning, hvor kvalitet, sammenhæng og trivsel går hånd i hånd.

En organisation i bevægelse
Vi har i perioden op til opslaget arbejdet med en prøvehandling, hvor ledelsesopgaven har været varetaget gennem en konstitueret løsning.

Prøvehandlingen har ført til mærkbare forbedringer i både drift, faglig retning og medarbejdertrivsel – blandt andet gennem tydeligere prioritering, styrket faglig struktur og et tættere ledelsesmæssigt nærvær i hverdagen.

Forløbet har givet os et klart billede af, hvad der skal til for at lykkes i rollen, og hvilke ledelsesmæssige greb der skaber værdi i netop denne kontekst.

Vi står derfor i dag med et stærkt afsæt og en tydelig retning, som vi ønsker at fastholde og videreudvikle i den fremtidige ledelse af området.

Dine opgaver

  • Sikre stabil drift og høj faglig kvalitet
  • Sætte tydelig retning med afsæt i kerneopgaven
  • Understøtte medarbejdernes faglige udvikling og trivsel
  • Lede gennem dialog, inddragelse og tydelige rammer
  • Bidrage aktivt til tværgående samarbejde
  • Sikre en ansvarlig økonomistyring, hvor ressourcer prioriteres i balance med kvalitet og faglige indsatser

Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med faglig og personaleledelse – gerne inden for social- eller rusmiddelområdet
  • Er en synlig og nærværende leder, der skaber retning gennem tydelige prioriteringer
  • Leder med afsæt i tillid, tydelighed og relationel forståelse
  • Kan omsætte strategi til praksis
  • Har blik for både drift og udvikling
  • Trives i en organisation, hvor dialog og samarbejde er centralt

Vi tilbyder
  • En organisation med klare værdier og retning
  • Engagerede og fagligt stærke medarbejdere
  • Et meningsfuldt ledelsesrum med mulighed for at gøre en forskel
  • Et stærkt fokus på arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde
  • Et veldrevet område med et solidt afsæt for den videre udvikling

Ansøgning og proces
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Gert Østerlund Nielsen på mail: gert.osterlundnielsen@middelfar.dk eller på telefon 20270988 indenfor almindelig arbejdstid.

Ansøgninger behandles løbende, og vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Ansættelsesudvalget består af centerleder, medarbejderrepræsentanter, og tillidsvalgte fra Rusmiddelcenter Middelfart.

Ansøgningsfrist den 12. juni 2026

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Rusmiddelcenter, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/47f21385-13d5-4165-adec-8789085b4775

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler