Årets Fynske Idrætsforening satser på unge ledere

MHK satser på unge håndboldledere
Profilbillede
dato

Middelfart Håndboldklub blev i starten af året kåret som Årets Fynske Idrætsforening, og en stor del af begrundelsen var klubbens fokus på de unge ledere.

Som en del af dette fokus, sender klubben i den kommende uge hele 17 ungtrænere fra klubbens #ProjektNextGen på en uges intensiv træner-/lederkursus i KFUM´s Idrætsforbund. Kurset, som foregår på Hellebjerg Idrætsefterskole, er inddelt i forskellige trin, og Middelfart Håndboldkub er repræsenteret på stort set alle niveauer.

Som noget nyt vil #ProjektNextGen i år også være repræsenteret på ESY Sportseminar, er er et fem dages sportseminar, hvor unge medlemmer i KFUMs idrætsforeninger tilbydes et inspirerende og udviklende forløb, hvor man opbygger et netværk blandt idrætsudøvere og ledere i andre europæiske lande og oplever, hvordan man kan bruge idrætten som et redskab til at opbygge kulturel og forståelse på tværs af sproglige barrierer og sociale skel.

Som et nyt tiltag, sender #Projektnextgen også 29 børn på KFUMs Idrætsforbunds håndboldcamp med et fint økonomisk tilskud i håndboldtasken.

Det gør man både fordi ønsket er at give deltagerne en god håndboldoplevelse, og fordi klubben på den måde både kan sikre instruktørerne (som bl.a. er MHK´s egne kursister) de bedste betingelser for at få et godt kursus.

Samtidig håber MHK- som en sidegevinst - på at Camp-deltagerne får endnu mere smag for foreningslivet og måske selv en gang vil prøve at være træner / idrætsleder

Middelfart Håndboldklub har siden 2016 arbejdet målrettet med at uddanne egne unge trænere ledere i #ProjektNextGen, og selvom klubben i år investerer tæt på 75.000 kr i sommerkurserne, er det penge som er godt givet ud, både for klubben, deltagerne og lokalsamfundet generelt.

Derfor forsøger klubben også PT via de sociale medier at indgå sponsoraftaler med lokale virksomheder som gerne vil være med på rejsen, og profilere sig på at være med til at udvikle lokale tiltag og støtte op om unge der tager et stort socialt ansvar 
Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.