5 SSA'er til faste stillinger på Othello

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du SSA? Erfaren eller nyuddannet? Så søger vi lige netop dig fra den 15. august 2023 eller snarest muligt.

Vi søger fem fagligt dygtige Social- og Sundhedsassistenter i henholdsvis dagvagt og aftenvagt. Vi er åbne for, at timetal og mødetider kan aftales, så det matcher dit privatliv. For os er det vigtigt, at arbejde og privatliv er i en god balance, da det kræver overskud og motivation, at arbejde på et plejehjem og give beboerne den allerbedste pleje og omsorg. 

Som person skal du være god til at tage ansvar, strukturere og planlægge din arbejdsdag, delegere opgaver til dine kollegaer samt til at følge op på indsatser/tiltag hos borgerne. Der ud over må du gerne være hjælpsom, venlig, have gode samarbejdsevner, kunne reflektere over egen praksis og have en positiv tilgang til dit arbejde, dine kollegaer og beboerne.

Du vil blive tilknyttet en afdeling i huset, men du skal fra start af din ansættelse være indstillet på, at kunne arbejde i hele huset ved behov.

På Othello arbejder vi med borgeren i centrum. Det er os, der er her for borgerens skyld. Vi arbejder ud fra principperne om, at borgerne skal have den allerbedste udgave af en god hverdag - ud fra deres tilstand, individuelle ønsker, motivation og behov.

Hvem er vi
Othello er et moderne plejehjempå fem etager, som er bygget i 2009. Den enkelte etage består af 23-24 lejligheder. Det er almindelige plejeboliger, hvor der bor borgere med demenssygdomme, kroniske sygdomme og almindelige alderssvækkelser.
Frivillige, pårørende, venner og familier er altid velkomne på Othello - både for at skabe liv, komme med gode idéer og give en hjælpende hånd. Det gælder både til hverdag og fest.

Othello ligger i hjertet af Fredericia. Er tæt på voldene, som omkranser den indre by og kun 300 m fra Fredericia Banegård.

Der er en sygeplejerske ansat på alle etager, som har ansvar for den faglige udvikling og der ud over er der ansat SSA’er, SSHer, husassistenter, en tøjdame, en pedel og en pedelmedhjælper. Vi har også aktivitetspersonale og terapeuter ansat, så borgerne kan deltage i diverse aktiviteter inde og ude af huset samt blive trænet efter behov.

Der er køkken i huset, som laver varm mad en stor del af dagene til hele huset og sidst, men ikke mindst, så er der et Dagcenter for udeboende borgere i stueetagen, som aktiviteten samarbejder med. 

Vores forventninger til dig

  • Du sætter høje faglige standarder
  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du er bevidst om egen adfærd og den måde, som du påvirker andre på
  • Du tør gribe nuet og tage udgangspunkt i beboernes livsførelse
  • Du har beboernes livskvalitet og kvaliteten af eget arbejde for øje
  • Du finder motivation i at arbejde på tværs af faggrupper
  • Du finder motivation i dit arbejde, når du vejleder og/eller underviser dine kollegaer
  • Du kan kommunikere ligeværdigt med både beboere og kollegaer
  • Du arbejder opsøgende, tager ansvar og udviser initiativ
  • Kendskab til KMD Nexus er en stor fordel, men ikke et krav. Dog skal du være indstillet på, at dokumentation er en del af dit arbejde.

Vi tilbyder
Ansættelse på et plejehjem med et nyt ledelsesteam, som er nytænkende og ikke bange for at prøve nye idéer og tiltag. Der er god mulighed for udvikling af dine individuelle kompetencer og mulighed for at udvikle dig sammen med dit team. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, samt det fælles ansvar for dette. Vi tror på, at åbenhed og ærlighed er det bedste udgangspunkt for udvikling blandt medarbejderne til gavn for vores beboere.

  • God introduktion til stillingen som SSA
  • Engagerede kolleger, der gerne vil deres arbejde
  • Spændende beboere, med hver deres baggrund og udfordringer
  • Stor mulighed for at præge din opgaveløsning
  • En ansættelse på en arbejdsplads med kort afstand fra tanke til handling
  • En stilling på et plejehjem med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Undervisning i relevante og aktuelle emner
  • Mulighed for at få ”ekstra” funktioner indenfor f.eks. demens, det palliative område, inkontinens, UTH, forflytning, dokumentation og meget andet.

Vores værdier:
”Vi gør det ordentligt, vi gør det i fællesskab, og vi gør det for Fredericia”
 

Vil du vide mere 
Kontakt:
Afdelingsleder på 1. sal og nattevagter Eva Ahm Holberg, 7211 3940, mail: eva.holberg@fredericia.dk
Afdelingsleder på 3. og 4. sal Annie Elsebeth Pedersen, 7211 3930, mail: annie.pedersen@fredericia.dk
Plejehjemsleder, Marianne Bordinggaard Brøndserud, 7211 3910 eller mail: marianne.brondserud@fredericia.dk 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Stillingerne er som udgangspunkt på 28-32 timer i ugen, men vi er åbne for andet timetal.

Tiltrædelse den 15. august eller snarest muligt. 

Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler tirsdag den 11. juli 2023. (Ved udfordringer i forhold til sommerferie, så kan anden dato aftales).

Ansøgningsfrist
9. juli 2023.

Send ansøgning online 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisations nr. samt relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Herfordparken 1, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredericia.career.emply.com/ad/5-ssaer-til-faste-stillinger-pa-othello/r0cmrb/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848292

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet