BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Middelfart Kommunes Familieafdeling søger barselsvikarer til 37 timer om ugen i hhv Børne- og Ungeteamet.
Vi søger 2 socialrådgivere til myndighedssagsbehandling i hhv Ungeteamet og børneteamet i Familieafdelingen med tiltrædelse pr. 1. august 2023.
Ungeteamet består af 6 socialrådgivere, der hovedsageligt arbejder med unge og familier i aldersgruppen 13 - 23 år.
Børneteamet består af 5 socialrådgivere, der hovedsageligt arbejder med børn og deres familier i aldersgruppen 0-12 år.
Familieafdelingen består endvidere af; Handicapteamet med 6 socialrådgivere og en familiekoordinator, Forvisitation med 6 socialrådgivere, 2 Familieplejekonsulenter, 1 koordinator og 2 teamledere. Familieafdelingen har til huse på vores nye rådhus, hvor vi sidder i et åbent kontorlandskab.
Som arbejdsplads er Familieafdelingen kendetegnet ved en varm, uformel og anerkendende atmosfære og et stærkt fagligt miljø, der aktivt opsøger ny viden og udvikling.
I 2020 indledte vi et samarbejde med Socialstyrelsens Task Force, der afsluttende i processen har udarbejdet en analyserapport som giver et billede af vores styrker og udfordringer på myndighedsområdet. Vi er fortsat meget optaget og inspireret af dette udviklingsarbejde.
Familieafdelingen er en del af Familie & Forebyggelsesafdelingen der udover myndighedsarbejdet består af Ungehuset, Familiehuset, Brohuset, Sundhedsplejen og Tandplejen.
Familieafdelingen har udarbejdet et arbejdsgrundlag, så vi hele tiden er sikre på at vores visioner svarer til den virkelighed vi arbejder i.
I arbejdsgrundlaget står bla at ”Vi skaber bevægelse i børnenes, de unges og familiernes liv. Vi skal være modige og turde udfordre os selv og hinanden. Derfor er vi nødt til også selv at være i bevægelse både fagligt og personligt. Vi udvikler nye kompetencer, og udnytter det høje faglige kompetenceniveau som er til stede i afdelingen. Det er et fælles ansvar at løfte og løse komplekse opgaver.”
Det betyder, at der skal være plads til socialfaglig sparring og refleksion mellem kollegaer og mellem medarbejdere og ledere.
I arbejdsgrundlaget fremgår endvidere, at vi udover det opgaveorienterede myndighedsarbejde forventer at vores sagsbehandlere arbejder tværfagligt og inddragende. I arbejdsgrundlaget har vi skrevet:
”Vi vægter at være positive kulturbærere i det tværfaglige samarbejde, så vi sikrer at alle om bordet forpligter sig til at medtage barnets perspektiv som det centrale.(…)
Vi er bevidste om os selv som aktører i barnets livshistorie, og vi har derfor et stort ansvar for at være konkrete og virkelighedsnære i vores beskrivelser af barnet og familien.”
Det vil udfordre dig fagpersonligt, og derfor lægger vi vægt på supervision og tæt ledelsesmæssig opbakning i de komplicerede sager.
Din profil
Vi lægger vægt på at:
- Du arbejder inddragende, motiverende og anerkendende, og kan medvirke til at skabe arbejdsglæde og trivsel.
- Du tager ansvar for dine opgaver og kan skabe resultater, herunder håndtere de løbende udfordringer der opstår i en kompleks hverdag, med fart på.
- Du kan skabe forandring i praksis og har blik for processen. Du har modet til at tænke kreativt.
- Du lægger vægt på samarbejde både internt og eksternt og har lyst til at arbejde med udvikling.
- Du udviser engagement og motivation både fagligt og socialt og har en kreativ tilgang til det sociale arbejde.
- Du bidrager til egen læring og til både din egen faglige og personlige udvikling.
Vi kan tilbyde:
· Selvstændigt arbejde med kompetence.
· Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger.
· En travl hverdag.
· En arbejdsplads hvor der satses på faglig og personlig udvikling.
· Tværfaglighed.
· Vi arbejder ud fra en faglig metode ICS, som sætter barnet/den unge i centrum og som afdækker barnet/den unge og familiens ressourcer.
· Vi benytter journal og registreringssystemet DUBU
· Fokus på en helhedsorienteret og forebyggende indsats i tråd med vores arbejdsgrundlag (se herunder)
· Supervision
· Bærbar computer og mobiltelefon
· Løn ifølge overenskomst og aftale om ny løn.
Du kan finde ud af mere om stillingen ved at kontakte Teamleder Karen Gerdes (88885326/ 20180127), eller koordinator Susanne Kongedam (88885298/61140605).
Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Familieafdelingen i hænde senest den 19. Juni 2023 kl 8.00. Ansættelsessamtalerne vil finde sted d. 26. Juni 2023.
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Middelfart Kommune, Nytorv 9, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1493&ERId=81799
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837973